Kompetencer

Straffesager

Forsvarsadvokat Sten Balslev med møderet for Landsret og Højesteret har i knapt 20 år været specialiseret i behandling af straffesager, og har ført en lang række større straffesager indenfor områderne personfarlig kriminalitet, herunder drab, overtrædelse af narkotikalovgivningen, berigelseskriminalitet, herunder røveri og afpresning.

Bemærk, at du til enhver tid har ret til uden meromkostninger at vælge din egen forsvarsadvokat, og at dette valg netop i straffesager kan være forskellen mellem en frifindelse og en domfældelse.

Hos forsvarsadvokat Sten Balslev har du som klient sikkerhed for, at alle sager bliver behandlet ens, og at fokus kun ligger ét sted, nemlig hos klienten og dennes straffesag ud fra en klar målsætning om til enhver tid at skaffe klienten det bedst mulige resultat.

Forsvarsadvokat Sten Balslev arbejder altid meget tæt sammen med sine klienter og følger enhver straffesag helt til dørs. Sagen bliver med andre ord ikke glemt, så snart der er afsagt dom i straffesagen.

I straffesager hvor der er tale om varetægtsfængsling - dvs. fængsling mens politiet efterforsker sagen, uden at der er afsagt dom – ser forløbet og den periode hvor forsvarsadvokaten er mest ”på” typisk således ud :

  • grundlovsforhør/dommervagten
  • fristforlængelsesmøde i retten om fortsat fængsling
  • deltagelse i afhøringer hos politi
  • arrestbesøg
  • spørgsmål om brev/besøgskontrol og andre praktiske forhold under selve varetægtsfængslingen
  • spørgsmål om isolation
  • spørgsmål om gennemførelse af besøg med pårørende
  • overvejelse af personundersøgelse og/eller mentalundersøgelse
  • afsluttende retsmøde ( hovedforhandling )
  • vejledning om anke af sagen til landsret
  • under hele forløbet vurderer forsvarsadvokaten i tæt samarbejde med klienten, om der er behov for eventuel supplerende efterforskning

Forsvarsadvokat Sten Balslev, der er partner hos WTC advokaterne i Hillerød, kan udover på kontoret (direkte nr. 48 22 00 21) træffes på mobil 21 25 04 24 – send gerne en SMS, også selv om jeg er i retten. Du hører fra mig senest samme dag.

UDVALGTE NYERE STRAFFESAGER FRA FORSVARSADVOKAT STEN BALSLEV:

1
Anklagemyndigheden fik ikke sit krav om mindst to års fængsel opfyldt i den store sag om produktion og import af falske HT klippekort, som retten i Hillerød har afgjort. Efter anklagemyndighedens opfattelse skulle det koste den ene af de to tiltalte mindst to års fængsel at have deltaget i dokumentfalsk af særlig grov beskaffenhed. Uanset at der var tale om betydelige beløb fulgte retten ikke anklagemyndigheden, der måtte tage til takke med et års fængsel.

2
Glæden var stor da en yngre mand fra Lynge området blev frifundet for alle anklager om vold, vidnetrusler og kørsel i frakendelsestiden. Anklageren havde forlangt 10 måneders fængsel, men dette afviste en enstemmig domsmandsret i Hillerød.

3
Endnu en frifindelse måtte anklagemyndigheden lægge ryg til, da retten i Helsingør enstemmigt valgte at følge forsvarerens krav om frifindelse. Der var tale om en sag, hvor tre personer med relation til en motorcykelklub stod tiltalt for grov vold overfor en medindsat i et sjællandsk arresthus. Retten fandt det efter bevisførelsen ikke godtgjort, at de tiltalte havde udøvet grov vold, og derfor valgte retten at frifinde.

<- Tilbage