Publikationer

Hvad skal jeg bruge en boligadvokat til?

En boligadvokat er en advokat med speciale i handel med fast ejendom, det vil sige sommerhuse, ejerlejligheder og villaer m.m., alt til privat brug, og oftest har den pågældende boligadvokat masser af erfaring og professionel indsigt i bolighandler og kan derfor bistå køberen med de fleste aspekter i forbindelse med den store investering.

Boligadvokaten skal kunne dække alle handelens juridiske aspekter, hvilket omfatter gennemgang af alle de til ejendommen hørende dokumenter, tingbogsattester, deklarationer, servitutter, tilstandsrapporter, forsikringer m.m.

Derudover skal pågældende boligadvokat også kunne bistå og rådgive om finansieringen, og hvorledes den eventuelt skal sættes sammen. Dette kræver, at boligadvokaten har et særdeles godt kendskab til sine boligkøbere, og derfor er det vigtigt ved enhver hushandel, at boligadvokaten mødes med sine klienter og der får den indsigt, der skal til for at kunne udføre den korrekte rådgivning.

En boligadvokat er således ikke blot en advokat, der sørger for at tinglyse et skøde, men er køberens sparringspartner hele vejen igennem bolighandelen og bør inddrages så tidligt i forløbet, som overhovedet muligt. Bemærk venligst, at boligadvokaten hos WTC advokaterne er gratis, såfremt handelen ikke gennemføres.

Boligadvokaten kan også hjælpe med at forhandle ejendomshandelens vilkår og ejendommens pris, så der er ingen grund til at vente med at kontakte boligadvokaten til det øjeblik, hvor handelen er indgået.

Kontakt endelig din boligadvokat hurtigst muligt, og hvis du er i tvivl om nogle af forholdene, er du meget velkommen til at kontakte advokat Ken Torpe Christoffersen.

<- Tilbage