Nye regler om prismarkedsføring
Forbrugerombudsmanden udsteder nu retningslinjer for prismarkedsføring med henblik på at sikre forbrugerne mod vildledning og derved at genoprette tilliden til budskaber om besparelse.
Retningslinjerne bygger særligt på markedsføringslovens § 3 om vildledning og § 9, stk. 2 om slagtilbud samt den generelle bestemmelse i § 1 om god markedsføringsskik.
Erhvervsdrivende skal således være særdeles påpasselige sammenlignet med egne tidligere priser.
Hvis en erhvervsdrivende vil sammenligne med en normal pris, skal denne pris have været gældende i mindst 6 uger forud for annonceringen. For dagligvarer og sæsonvarer er det dog 4 uger. Prisen må som udgangspunkt højst markedsføres som en nedsat pris i 2 uger. For dag-ligvarer og sæsonvarer dog højst 1 uge.
Når en erhvervsdrivende markedsfører såkaldte ”slagtilbud”, vil den erhvervsdrivende være forpligtet til, såfremt antallet af varer er meget begrænset, at angive præcis hvor mange varer der er som slagtilbud eller skrive, at der er meget få eksemplarer af varen.
Det er således ikke tilstrækkeligt blot at tage forbehold for begrænsede mængder af varen.
For så vidt angår salgsfremmende udtryk så som ”chokpris”, må kun benyttes, hvis de har et reelt indhold ved udsalg og ophørsudsalg, har forbrugerombudsmanden skærpet reglerne derhen, at der vil skulle præsteres dokumentation for, at forretningen rent faktisk lukker.
De nye regler om prismarkedsføring indebærer videre, at afgives der prisgarantier, er den erhvervsdrivende bundet heraf, og kan ikke stille særlige høje krav til forbrugerens dokumentation for en lavere pris hos en anden erhvervsdrivende.
Hvis en forbruger påviser, at varen sælges billigere et andet sted, skal den erhvervsdrivende generelt nedsætte prisen for varen til den lavere pris, der er dokumenteret. Som nævnt er der lagt op til, at beviskravene fra forbrugerens side er lave.
De nye regler er trådt i kraft med virkning fra 1. marts 2010.
Vestre Landsret har netop i en afgørelse (optrykt i ugeskrift fra retsvæsnet 2010.1304V) taget stilling til en situation, hvor sælgerne af et parcelhus havde undladt at sikre, at køberne blev gjort bekendt med en tidligere tilstandsrapport uarbejdet på sælgernes ejendom.
Sagen drejede sig om 2 købere der med overtagelsesdag den 1. marts 2005 købte en villa af 2 sælgere for kr. 850.000,00 med et prisafslag på kr. 25.000,00 til ”udbedring af fejl og mangler nævnt i tilstandsrapporten”.
Køberne havde fået udleveret en tilstandsrapport på ejendommen udarbejdet af den pågældende byggesagkyndig. Imidlertid undlod sælgerne at udlevere en 2 måneder forinden udarbejdet til-standsrapport fra en anden byggesagkyndig. Sælgerne havde alene udleveret den til ejendoms-mægleren, men køberne var aldrig blevet gjort bekendt med denne tidligere tilstandsrapport, hvori der var anført forhold ved ejendommen, som ikke var nævnt i den nye tilstandsrapport.
Køberne konstaterede efter overtagelsen en række fejl og mangler ved ejendommen. Det blev lagt til grund, at sælgerne, der var klare over, at der i den tidligere tilstandsrapport var omtalt forhold, der ikke var udbedret, og som ikke var omtalt i den nye tilstandsrapport, havde handlet svigagtigt. Såvel en medvirkende ejendomsmægler der havde fået udleveret den tidligere tilstandsrapport uden at sikre sig, at de forhold der var nævnt i denne, var blevet udbedret som den medvirkende byggesagkyndig, der havde selvstændig pligt til at undersøge tidligere tilstandsrapporter, blev anset erstatningsansvarlige.
I det indbydes forhold mellem de 2 sælgere og den medvirkende ejendomsmægler, blev de 2 sæl-gere dømt til at friholde ejendomsmægleren.
Det følger således af Vestre Landsrets afgørelse, at sælgerne skal være særdeles påpasselige med ikke at udlevere tidligere tilstandsrapporter.
Højesteret har i en principiel afgørelse fra 31. marts 2010 bestemt, at en medarbejder der blev bortvist, ikke havde tilsidesat sin tabsbegrænsningspligt, uagtet at han ikke havde søgt nyt arbejde.
Sagen angik en situation, hvor en tidligere hovedaktionær i en virksomhed, der blev solgt til en konkurrent hos køberen, blev ansat som salgsdirektør. Der er opstået uenighed mellem parterne og fortolkning af den indgåede ansættelsesaftale, hvilke uenigheder førte til, at salgsdirektøren blev bortvist efter at have fået en advarsel. Herefter foretog salgsdirektøren sig intet for at finde et nyt job, udover at tilmelde sig arbejdsformidlingen.
Sø- og Handelsretten kom med den begrundelse, at salgsdirektøren ikke havde forsøgt at begrænse sit tab ved at søge nyt arbejde, til at der alene blev tilkendt salgsdirektøren en minimal erstatning. Højesteret kom imidlertid til det modsatte resultat, nemlig at det forhold at salgsdirektøren ikke havde forsøgt at begrænse sit tab – hvad der som udgangspunkt gælder et krav om – ikke kunne føre til, at salgsdirektøren skulle have nedsat sin erstatning.
Hvis du har spørgsmål eller ønsker nærmere uddybning af dette emne, er du velkommen til at kontakte advokat Sten Balslev på sb@wtc-law.dk eller telefon 48 22 00 40.