Varer købt på kredit - Sælger går konkurs - hvad nu?
Når du køber en vare på kredit i en butik, er det ofte finansieret af et finansieringsselskab, en såkaldt tredjemand. Nogle gange kan man som kreditkøber risikere, at det firma som har solgt varen går konkurs. Hvor retter man så sit eventuelle erstatningskrav?
I Danmark er dit kreditkøb reguleret af kreditaftaleloven, som skelner mellem
1) fritstående lån fra tredjemand,
2) oprindeligt trepartsforhold samt
3) efterfølgende trepartsforhold.
Ved fritstående låneforhold, jf. kreditaftalelovens § 4, stk. 1, yder kreditgiver dig et lån til hel eller delvis betaling af en købesum udenom sælgeren. I disse tilfælde har långiver har altid krav på tilbagebetaling af det fulde beløb, og långivers retsstilling er upåvirket af købsaftalen og eventuelle mangler ved den købte ydelse.
Ved et oprindeligt trepartsforhold finansierer tredjemand efter aftale med sælgeren dit køb på kredit, jf. kreditaftaleloven § 5, stk. 2. Oftest kendetegnes disse forhold ved, at du i forbindelse med dit kreditkøb, får udleveret långivers brochure af sælgeren. Dernæst udfylder du en kreditansøgning, som sælgeren faxer med det samme til långiver. Långiver laver en kreditvurdering af dig, og såfremt du bliver godkendt, bliver lånet bevilliget, og du kan købe varen i butikken.
I disse tilfælde må långiver tåle samme indsigelser som sælger, jf. kreditaftalelovens § 33, stk. 1. Endvidere må långiver tåle samme pengekrav som sælger, f.eks. forholdsmæssigt afslag eller erstatning, jf. kreditaftalelovens § 33, stk. 2.
Du skal være opmærksom på, at du kun kan rejse indsigelser eller ophæve købet i henhold til købelovens bestemmelser. Derudover er der to begrænsninger for långiverens hæftelse overfor dig.
For det første hæfter långiver subsidiært i forhold til sælgeren, idet du først skal sandsynliggøre, at sælger ikke selv afhjælper manglen/betaler, jf. kreditaftalelovens § 33, stk. 2.
Ved din ophævelse af købet og returnering af varen må långiver hele restgælden, og de ydelser du har betalt, skal långiver tilbagebetale til dig.
Retspraksis har haft vanskeligheder med at afgrænse fritstående lån overfor lånekøb (det oprindelige trepartsforhold). Højesteret har i en dom lagt vægt på, at finansieringskilden ved at have udleveret brochure med låneansøgningsskemaer til sælgeren, så havde finansieringsselskabet overfor denne tilkendegivet at være villig til på sine sædvanlige vilkår at yde lån til forretningens kunder til finansiering af disses køb i forretningen; dette til trods for, at finansieringsselskabet havde forbeholdt sig retten til at afslå ansøgninger.
Højesteret anså derfor, at der i dette forhold var tale om et lånekøb (et oprindeligt trepartsforhold).
I det efterfølgende trepartsforhold finansierer tredjemand sælgeren. Du låner altså pengene af sælgeren til at starte med, og derefter overdrager sælgeren sit krav mod dig til tredjemand (det kaldes kreditorskifte). Herefter skal du afdrage gælden til tredjemanden. Forskellen på det oprindelige trepartsforhold og det efterfølgende trepartsforhold er, at tredjemanden ikke hæfter solidarisk med sælgeren.
Tredjemanden må tåle samme indsigelser som sælgeren, jf. kreditaftalelovens § 33, stk. 1, men tredjemanden skal ikke tåle samme pengekrav som sælger, f.eks. forholdsmæssigt afslag eller erstatning, jf. kreditaftalelovens § 33, stk. 2.
Har du købt en vare på kredit, og er du i tvivl om din retsstilling, så kontakt advokatfuldmægtig Birgitte Apel på 48 22 00 40 eller bap@wtc-law.dk.